Stress

Hvad er stress?

Stress er en belastningstilstand, som kroppen og psyken befinder sig i efter en længere periode, hvor et menneskes ressourcer (enten oplevede eller faktiske) ikke står mål med de krav og forventninger, der stilles.

Den kortvarige stress er nødvendig og hjælper os når vi skal præstere vores bedste (fx i en eksamenssituation eller til en jobsamtale) – vi kommer i en tilstand af øget arousal, højere energiniveau og skærpet koncentrations- og reaktionsevne.

Længerevarende stress udgør derimod en trussel mod det psykiske og fysiske helbred, og det er således vigtigt at gøre noget ved problemet.

Ønsker du hjælp til stresshåndtering,

så du kan få et liv i balance?

 

Book tid til en uforpligtende samtale.

Hvordan behandler man stress og udbrændthed

I min praksis hjælper jeg dig med at identificere, hvad det er, der gør dig stresset. Sammen lægger vi en plan for dit arbejdsliv og privatliv, så det igen harmonerer med dine ressourcer. Ofte skal vi have fokus på egenomsorg, mere tydeligt definerede arbejdsopgaver – både ude og hjemme – og realistiske tidsrammer.

Er man udsat for langvarig stress risikerer man at blive udbrændt. Det er, når kroppen ikke længere kan opretholde sit høje arousalniveau, og der sker et kollaps. Ofte er det tilfældet, når mennesker bliver langtidssygemeldt. Det er derfor vigtigt, at du kender tegnene på stress og opsøger hjælp, hvis du mærker nogle af følgende symptomer.

Symptomer på stress

Der kan være både fysiske og psykiske symptomer på stress. Stressramte vil kunne nikke genkendende til adskillige symptomer, men de behøver ikke alle at være til stede, før der er tale om stress.

  • Hovedpine og muskelspændinger
  • Hjertebanken
  • Svedeture
  • Nedsat immunforsvar – hyppige infektioner
  • Appetitløshed
  • Svimmelhed
  • Diarré og fordøjelsesbesvær
  • Rysten på hænderne
  • Udtalt træthed
  • Manglende nydelse ved aktiviteter, der plejer at gøre dig glad
  • Koncentrations- og hukommelsesbesvær
  • Utålmodighed, irritabilitet og anspændthed
  • Angst for almindelige problemer – generaliseret angst
  • Triste og pessimistiske tanker
  • Ændret søvnmønster – gentagne opvågninger og søvnløshed
  • Manglende eller nedsat lyst til sex